Ordene faldt, da vi sammen med Københavns Kommune og Universitets- og bygningsstyrelsen torsdag aften holdt Åbent Hus om den udbygning af Panum, som forventes at stå færdigt i 2014. 

Og heldigvis var karakteristikken ikke møntet på mig, men på Panum, som det ser ud i dag! 

Med sin ”brutalistiske” byggestil fremstår Panum i dag som mørkt og lukket – med ryggen til byen – klinet op mod Tagensvej og Blegdamsvej. Med det kommende byggeri er visionen at åbne bygningen op og skabe grønne områder, så også universitetets naboer og andre gæster i området, kan bruge de faciliteter, som findes på campus.

Panum som det ser ud i dag

Samtidig vil udbygningen betyde, at aksen mellem Rigshospitalet og Panum bliver et endnu stærkere internationalt biomedicinsk forskningsmiljø. Og der er brug for den ekstra plads. Panum har nemlig i disse år vokseværk, fordi så mange samfundsopgaver (der kommer mange flere ældre – hvordan sikrer vi dem et godt liv, der kommer mange flere fede – hvordan sikrer vi dem bedst i mod livsstilssygdomme mv) skal løses gennem forskning og uddannelse af mere sundhedsfagligt personale.

Det er et stort projekt, men Panum er i virkeligheden kun et hjørne af den store vision om en vidensbydel på Nørrebro. København er ikke længere en industriby. Det vi skal leve af i fremtiden er at være en videns- og innovationsby. Vi skal skabe arbejdspladser med udgangspunkt i viden. Universitetet, dets naboer og erhvervsliv skal blandes og spille sammen i området, der skal skabes bedre muligheder for at komme rundt i området (fx med metro og cykelstier) og der skal være liv i de nye bygninger – også efter kl. 16.

Hele bydelen skal være bæredygtig og der skal fokus på sundhed og forebyggelse – fx er det planen, at Fælledparkens potentiale til at blive Danmarks største udendørs motionscenter skal udnyttes.

Mange naboer til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet var mødt op for at høre om planerne for byggeriet. Og det gav anledning både til debat og kritik, men heldigvis også til at få aflivet nogle af de myter, som kan opstå, når så stort et byggeri bliver sat i gang.

Interesserede naboer var mødt frem for at høre om planerne for Panum-byggeriet

For eksempel myten om, at vi vil bygge et tårn, som er meget højere end Rigshospitalets bygninger – det er ikke rigtigt. Vi ved ikke hvordan udbygningen af Panum kommer til at se ud endnu, men vi kommer ikke til at bygge højere end Rigshospitalet. Det er rigtigt, at vi planlægger at bygge opad. Alternativet er, at der slet ikke vil være grønne områder tilbage, for vi skal udvide med 35.000 kvm.

Eller myten om, at de forskere og virksomheder vi håber at kunne tiltrække til Panum-området, vil betyde en massiv forøgelse af biltrafikken i området. Vi har undersøgt sagen grundigt, og vi ved fra tidligere projekter, at hvis ikke man opretter mange nye parkeringspladser (det gør vi ikke), så begrænser man også antallet af biler i området, fordi folk vælger offentlig transport.

Eller myten om, at naboerne til byggeriet ikke vil blive hørt. Det er der rig mulighed for. Udover de formelle veje, som borgerhøringer i kommunen, vil der frem til byggeriets begyndelse om 1 ½ år blive arrangeret flere dialogmøder, hvor man som borger kan komme med input, kritik eller spørgsmål til byggeriet, ligesom både universitetet, UBST og Københavns Kommune har hjemmesider, hvor man kan følge med.

Den bedste garanti, man som nabo har for at KU ikke vil bygge en stor mængde grimme bygninger ovenpå det gamle Panum er dog et simpelt faktum: Vi har ingen interesse i at bygge noget, som ikke er energivenligt, attraktivt, bæredygtigt og smukt midt på Nørrebro. Så vil ingen nemlig flytte dertil og det bliver sværere for os at tiltrække de studerende og forskere som vi (men også resten af samfundet) har så meget brug for.

Hilsen Ralf

PS. Man kan se alle fakta om byggeriet på ubst.dk og på universitetets campusside.